Jeg er glad for, at vi i Socialdemokratiet mødte bred enighed hos de øvrige i Børne- og Uddannelsesudvalget om at tage hul på en drøftelse af status i vores SFO'er og klubber med sigte på at tale udvikling af lige præcis de tilbud.
Vi taler meget om kvalitet i dagtilbud og skoler... men hvad med vores SFO'er og klubber? De kan nogen gange synes glemt, men har en naturlig plads i børnenes hverdag som en del af deres fritid og et sted, hvor vi kan holde fokus på trivsel og de sociale relationer børnene imellem.
Vores SFO'er og klubber er lige så vigtige som vores skoler, og jeg synes derfor også, at det er helt naturligt, at vi også taler kvalitet og udvikling i den forbindelse.
Spændende dag i udvalget (fra hjemmekontoret)
Med dagens åbning af 80 nye daginstitutionspladser i Kasserollen kommer vi de familier, der haft en svær hverdag på grund manglende institutionspladser i Espergærde, i møde.
Som en forælder udtrykte det, så havde deres familie ventet siden december på at få plads og var meget glade. 16 andre børn havde også deres første dag i dag.
80 nye pladser kan virke af meget, men med de nuværende beboere i området og de mange tilflyttere ser vi ind i et stigende behov, så det er en stor lettelse, at vi er kommet i mål efter 1,5 års arbejde.
Jeg håber børnene vil stortrives i de nye rammer. Også selvom alt ikke er helt på plads endnu - Det skal nok blive godt 😊👍
Så er budgetaftalen for 2021 vedtaget. Jeg er særligt glad for, at vi er lykkes med at komme igennem med:
- Investeringer i Nordvest-skolen for 70 mio. kr.
- Fremrykning af minimumsnormeringer, der vil være fuldt indfaset i år 2021
- Udvidelserne af antallet af pladser i specialinstitutionen Himmelhuset med 6-12 pladser
- Fortsættelse af pavillonen ved daginstitutionen Klatretræet mens vi følger udviklingen i børnetallet
- Bedre hånd om børn med hjerneskader
- Investering i uddannelser blandt andet etablering af U/Nord, samt martime og billedkunstnerisk uddannelser
- Sikring af plejehjemslæger
Og meget andet ❤️
Vi tog på byrådsmødet igår et kig på kvaliteten i vores skoler og dagtilbud. Og så skulle der til sidst et brud på etiketten til for at bringe et smil frem i salen, bum bum... - nå men det "lykkedes" 
Ryberg mener, at vi bare skal stoppe alle tests. Og det lyder jo besnærende nemt at sige, at test er roden til alt ondt, og hvis vi bare stopper med det, så er alt løst. Men det er mere nuanceret, og det tog vi en snak om.
Vi skal anerkende de udfordringer vi står over for, og vi skal bruge tests, når det giver mening. Så kan vi som altid diskutere grænserne for mængden af tests, og om de tests vi gennemfører, giver mening. Men vi er nødt til at være opmærksomme på vores børn og unge - og den opmærksomhed er positiv.
Og ja - så koster det penge, hvis vi skal noget i praksis. Området er gennemeffektiviseret. Er man i tvivl kan man jo bare tage et kig på besparelseskataloget fra den seneste budgetforhandling - der er ingen "lavt hængende frugter".
Man kan selvfølgelig altid gøre noget smartere, men skal vi rigtig rykke noget, så må vi erkende, at det også handler om økonomi. Og ja, med rapporten er der givet anledning til at reflektere over arbejdet på alle niveauer. Der bliver handlet på rapporten for at gøre det bedre og smartere derude.
Her blot et par uddrag af en længere debat, den fulde version kan ses på Helsingør Kommunes side:
Så har vi indgået BUDGETFORLIG, der skal skabe balance i økonomien.
Jeg er særligt glad for, at det er lykkes os at finde midler til at indføre minimumsnormeringer. Det betyder 3 børn per voksen i vuggestuen, og 6 børn per voksen i børnehaven. Minimumsnormeringen indføres over en 2 årig periode, hvilket betyder, at ordningen med minimumsnormeringer vil være fuldt indfaset i 2022. Lederne tælles ikke med i normeringen.
Det betyder bedre muligheder for nærhed, omsorg og de vigtige relationer mellem børn og voksne i dagligdagen i vores dagtilbud - og det har stor betydning for børnenes udvikling og giver varige positive effekter resten af livet for det enkelte barn.
Aftalen betyder også, at eksisterende midler til kompetenceudvikling i de kommende år i højere grad fokuseres på at uddanne vores medarbejdere til at arbejde med de børn, der har nogle særlige udfordringer og behov for ekstra støtte.
Budgetforliget er omfattende - men her enkelte nedslag:
* Der sker en nettotilførelse af midler til ældre- og det specialiserede område.
* Nye undervisningstavler fra skoleåret 2020/2021
* Fritidstilbud til børnene i L-klasserne
* Permanente natherberg i vinterhalvåret
* Fast årlig klima- og bæredygtighedspulje, hvor fokus er på mindre CO2 udledning såvel som klimatilpasning og bedre bæredygtighed
* I kommende år bygges flere almene boliger med fokus på seniorbofællesskaber
* Etablering af yderligere et plejehjem
* 4,2 mio. kr. årligt til at dække vækst i opgaver omkring sygeplejen i hjemmeplejen
* 2,9 mio kr til at dækkede de øgede plejebehov hos plejehjemsbeboerne
* Yderligere 5,0 mio. kr. til SOSU-uddannelserne
* Infrastrukturen i Espergærde udbygges
* 88 mio.kr. til etablering af en ny svømmehal
Vi undgik mange af de forskellige besparelsesforslag, der var på bordet, som at hæve klassekvotienter i skolerne, besparelser på Kulturhus Syd, yderligere takststigning i svømmehal og meget andet.
Men ikke alle kunne vi komme udenom, det betyder blandt andet takststigning i SFO, omdannelse af Abildvænget fra bibliotek til kulturhus, bytakst for flextur hæves til kr. 48,00, kommunens administration beskæres og meget andet.
Mennesker må og skal stå over alt andet.
Sagen med Einar rejser flere spørgsmål end svar...
Er forvaltningens praksis i overensstemmelse med de kommunale visitationsregler?
Har Einar fået hjælp til at udtømme klagemulighederne?
Når man tænker på, at det er din og min kommune, så må vi jo først og fremmest spørge hinanden: er det sådan vi ønsker forvaltningen af vores ældre(område) gennemført?
Har vi de plejehjemspladser i kommunen, som vi har brug for? Er der brugbare og relevante alternativer?
Hvad gør vi, når antallet af ældre kraftigt stiger i de kommende år?
Kan vi overhovedet stille noget op kommunalt, når vores nationale politikere konsekvent underfinansierer velfærdsområderne og tvinger de kommunale budgetter mindre?
Hvor er vores lokale folketingskandidater/-medlemmer Henrik Møller, Marlene Harpsøe, Birgitte Bergman og Pernille Vermund i det her spørgsmål? Er lavere skat virkelig løsningen? Jeg har svært ved at se det.
Sagen med Einar kan vi vel alle blive enige om ikke er ok.
Vi skal være en attraktiv kommune for børnefamilier. Men hvorfor? I bund og grund handler det om at løse nogle grundlæggende udfordringer i kommunen, der handler om demografi og økonomisk bundlinje.
Og vi sælger den godt – altså kommunen - Kronborg, strand, skov, byliv og kulturliv. Men som det fremgår af Dagbladet, så ser virkeligheden noget anderledes ud, når hverdagen skal tilrettelægges for den tilflyttende børnefamilie. Der er ikke institutioner til, at man kan tage udgangspunkt i barnet, og stille spørgsmålet i den enkelte familie – hvad er rigtigt for vores barn? I stedet bliver det et mere pragmatisk spørgsmål om, hvad der kan lade sig gøre.
Og når dét er resultatet af flere års arbejde med visionen om at være en attraktiv børnefamiliekommune, så har man ikke forstået, hvad der sætter børnefamilier i bevægelse. For hvis ikke der er ordentlige forhold for børnene, så er der ikke ordentlige forhold for en væsentlig bestanddel af børnefamilien.
Freia Dam rammer rigtigt, når hun peger på dagplejeudfordringen. Dagplejerne er med til at løfte børneopgaven, men alligevel har vi sørget for, at adgangen er økonomisk ulige, ligesom vi nægter at oplyse om deres eksistens, og med disse konkurrenceforvridende foranstaltninger og misbrug af dominerende stilling forsøger vi ”at tage livet af dem”, i stedet for at anerkende, at de - dagplejemødrene - er en vigtig del af løsningen. Det skal vi gøre anderledes.
Der er masser af forskning om tidlig indsats, der viser hvorfor gode normeringer er vigtige – både menneskeligt og økonomisk. Alligevel har vi institutioner med dårlige normeringer, det har vi vist i mere end to år – uden at handle på det. Vi har også institutioner med gode normeringer, men skal vi være attraktive for børnefamilier, så må vi have løsningsorienteret fokus på det, der fungerer mindre godt. Og det her skal vi gøre bedre.
I skolerne i Helsingør tvangsopløser vi tilsyneladende skoleklasser henover hovederne på forældrene. Ikke af faglige årsager fordi det giver mening for det enkelte barns dannelse, relationer og faglige udvikling, men bare sådan af princip. Samtidigt efterlader vi unødvendigt mange af vores børn med matematiske udfordringer efter 10 års skolegang. Der er nogle udfordringer her vi i højere grad skal have fokus på at få løst.
Og sådan kunne man blive ved.
Vi har en god vision, vi har nogle gode og spændende fysiske rammer med Kronborg, strand, skov osv. Men vi må i langt højere grad have fokus på indhold i hverdagen for vores børn og unge, hvis vi vel og mærke ønsker at tiltrække og fastholde børnefamilier i kommunen. Det afgørende er, at børnene trives og har en god udvikling. Opleves virkeligheden ikke sådan i den enkelte familie, så er salgstalerne forgæves og ergo spildte. Vi har med visionen forpligtet hinanden til at handle på udfordringerne og derved levere et godt børneliv.
Byrådet har barslet med et nyt budget for 2019-2022.
Der er mange rigtig gode og nødvendige tiltag, der har været på bekostning af nogle andre, og så er der alt det, der er udeladt.
Fem hurtige af de gode tiltag:
# ældreplejen er tilført 32-39 mio. kr. årligt
# ekstra personale til det specialiserede børne- og voksenområde for 3,3 mio. kr. årligt.
# dagtilbudsområdet tilføres i alt 30 mio. kr. over de næste 4 år i takt med det stigende antal børn
# plan for udbygning af daginstitutioner i Hornbæk og Espergærde
# ny/udbygning af svømmehal
De kommer blandt andet fra besparelser og effektiviseringer som:
# lukningen af ældreklubben SPUC
# øget forældrebetaling for SFO-ordning# reduktion i ydelserne ved de ældre borgere som tøjvask, rengøring og øget brugerbetaling på mad
# og mange flere poster…
# normeringerne i vores børns institutioner, der i en række af institutionerne ligger over de anbefalede minimumsnormeringer
# gælden der tynger vores skoler# manglen på støttepædagoger til børn med behov
# klimaudfordringerne
# og meget andet…
Men hvorfor egentlig så det store fokus på at føre så mange midler til ældreområdet herunder særligt ældreplejen, når nu andre områder også har brug for styrkelse? Det er konsekvensen af et kraftigt stigende antal ældre i vores samfund, som vist i grafen nedenfor (Helsingør kommune).
Det siges, at næste års budget skal være børnenes budget – det er der brug for. Spørgsmålet er bare, om vi fik ført nok midler til ældreområdet… det må vise sig.
Lad de idérige og kreative sejre.
Albi's er et hyggeligt sted, der er med til at give liv i byen, et sted folk kører efter. Og det er til gavn for det øvrige erhvervsliv i byen.
De fire punkter, der er lagt til grund for det første afslag fra forvaltningen, er småting. Projektet er spændende og anderledes, og byrådet kan jo gøre sig nogle overvejelser sammen med de to ejere om, hvordan man slipper af med togvognen igen, hvis det viser sig at være en skidt løsning - men lad os da prøve det! 👍🏻🍀
I en tid hvor et begreb som ”arealoptimering” bæres frem af ensidige økonomiske argumenter er det tvingende nødvendigt, at stoppe op og spørge om retningen, der sættes, er den rigtige.
Prognoserne for børnetallet i kommunen er opad gående, hvorfor den gennemførte arealoptimering på daginstitutionsområdet kan siges at have været en kortsigtet fornøjelse.
Byrådsmedlemmerne og forvaltningen barsler med ideer som at åbne daginstitution i gamle SFO-lokaler og udvidelse af eksisterende dagtilbud i kommunen.
For - eksempelvis - Hornbæks vedkommende har den førte politik medført sammenlægning af byens tidligere to børnehaver, i øvrigt i strid med daværende forældrebestyrelsers advarsler og ønsker, til et mellemstort børnehus i lokaler, der ikke er bygget til målgruppen af børn. Man gør naturligvis, hvad man kan for at indrette sig på den mest optimale måde inden for de givne rammer – det er klart, det er jo ledelsens og personalets opgave.
Men der er behov for at overveje, hvilken retning der er sat. For at blive ved Hornbæk som eksempel følger det af prognosen for børnetilvæksten, at vi er på vej mod mere end 100 børn i alderen 3-6 år og mere end 40 børn i alderen 0-2 år samlet på ét sted.
Er det kvalitet at samle vores mindste i alderen fra 0-6 år i grupper på 100 børn eller mere?
Til det er svaret nej – det er ikke kvalitet at samle småbørn i så store grupper.
I en undersøgelse foretaget af Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Århus Universitet i 2015 er hovedkonklusionen klar: ”der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet, og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Det kan derfor ikke anbefales at oprette store daginstitutioner med over 100 børn”.
Kvalitet i børnenes hverdag er mange ting, og man kan gå til det på mange måder. Eksempelvis er forvaltningen i Helsingør i gang med at implementere KIDS, der er et pædagogisk udviklingsredskab. Det er bestemt positivt, at man gør sig tanker om, hvordan man udvikler de enkelte tilbud inden for de rammer, der er til rådighed.
Og med KIDS-redskabet kan man måske også forsøge, at håndtere nogle af de udfordringer stordrift af småbørnsområdet medfører.
Men det er klart, at når man taler stordrift af småbørnsområdet, er det fordi man har placeret lodderne i vægtskålen med et fokus på besparelser og stordriftsfordele – ikke med fokus på kvalitet for børnenes trivsel og udvikling.
De overvejelser, om permanente forbedringer man har for Hornbæk ved at inddrage arealet mellem vuggestue- og børnehaveafdelingerne og opføre en ”kapacitets-tilpasnings-bygning” for at gøre plads til det stigende børnetal, er måske nok den bedste løsning i den givne ramme. Men er rammen god eller mindre god?
Som anført i førnævnte undersøgelse, er der en række udfordringer i store daginstitutioner, der gør det sværere at udmønte de pædagogiske målsætninger og intentioner i den konkrete dagligdag. I de små institutioner er der færre af disse udfordringer, og børnenes muligheder for trivsel, udvikling og læring bliver dermed bedre.
Lad os have en dialog om, hvordan vi fremadrettet får etableret attraktive dagtilbud inden for rammer, der understøtter fortællingen og visionen om Helsingør Kommune som en attraktiv bosætningskommune, som et attraktivt sted at slå sig ned og etablere familie – og ikke blot endnu en kommune med stordriftsinstitutioner.
