Jeg bliver lige nødt til at komme ud af mit flyverskjul... for der bliver stillet vores børn "julegaver" i udsigt når Børne- og Uddannelsesudvalget holder møde i morgen den 7. december... Eller gør der?
For børn i førskolealderen er ventetiden i 2017 (indtil videre) 8,4 måneder fra beslutningen, om at støttepædagog skal tildeles, til pædagogen fysisk er ved barnet.
Man foreslår nu fra forvaltningens side at fjerne ventelisten - hurra! ️- men det sker uden tildeling af midler til at gøre det for. Men hvordan hænger det sammen, tænker man så.
Jo, det sker ved at tage støttetimer fra de børn, der i forvejen har støtte på. Altså fra børn som har et _dokumenteret_ behov. Så nu kan man med et snuptag sige, at alle får lidt... Hagen er bare, at ingen får det, de har et dokumenteret behov for.
Det er vist det, man kalder et svigt? Altså et omsorgssvigt?
Nå, men når først ventelisten er væk, så går det nok, for så forsvinder gennemsigtigheden i forhold til de manglende ressourcer, og vi kan alle pege på personalet og konstatere, at de ikke får enderne til at mødes, som de jo ellers har ansvar for - vupti, problemet løst. 🤔🙄
Udvalget skal også træffe beslutning om nedsættelse af et kommissorium (Gaaaab tænker du 😑 - jaja, jeg ved det men hold nu lige fast!)
Kommissoriumet får til opgave at analysere de stigende udgifter til specialområdet for børn og unge, med det formål at bremse/reducere udgifterne på området.
Fair nok med analysen, det giver jo god mening at se, hvad pengene bruges til. Men nu er formålet bare ikke at finde ud af, hvad pengene bruges til men at finde besparelser (ikke effektiviseringer vel at mærke).
Og de to ting sker på den samme dagsorden? Altså erkendelsen af at pengene ikke rækker, til de opgaver vi har som fællesskab i forhold til vores børn, samtidig med igangsættelsen af de indledende øvelser til at gennemføre besparelser på området.... 🤨🤔🤨
Det må da give anledning til refleksion i både det afgående og tiltrædende udvalg...?
Engagement, indlevelse og nærvær betyder mest for de mindste, uanset om der så er tale om faglært eller ufaglært personale omkring vores børn. Men det siger selv, at faglært personale har noget ekstra med i rygsækken til at tackle hverdagens udfordringer med.
I Helsingør Kommunes daginstitutioner er 57,0% af personalet uddannet pædagoger... (Kilde: Helsingør Kommune) Der er et stykke til ambitionen om de 70% pædagoger.
Lad os gøre noget ved det, fordi det betyder noget for børnenes trivsel og udvikling. Opkvalificering af det ufaglærte personale og fokus på ansættelse af faglært personale!
Hvordan har man forestillet sig at skabe et godt børneliv i Helsingør Kommune? Altså den slags, hvor børnene rigtigt trives? Hvor personalet arbejder under nogle ordentlige rammer, der giver dem mulighed for at se og udvikle det enkelte barn? Og hvor personalet har overskud til at drage fuld omsorg for de af børnene, der måske har det en anelse svært på hjemmefronten?
Det er de relevante spørgsmål at stille, når Børne og Uddannelsesudvalget den 14. August behandler den aktuelle problemstilling med manglende plads i Hornbæk til at passe børnene lokalt. Embedsfolkene har alene lagt op til en økonomisk diskussion og de anbefaler at man intet gør (det er jo gratis). Men der er en principiel og politisk diskussion, der stikker dybere end det embedsfolkene har lagt op til.
Embedsfolkene har flere forslag i ærmet, blandt andet inddragelse af kontor og værksted for så at oprette en ny stue dér i stedet. I den forbindelse diskuteres ikke betydningen af personaleforhold eller hvordan det hænger sammen med at skabe kreative læringsmiljøer. Personalets arbejdsforhold og miljø har logisk nok betydning for deres evne til at varetage deres job, det overser man belejligt.
Det næste forslag vedrører inddragelse af institutionens fællesrum. Dén skal man ikke have tænkt længe over for at erkende, at der så er ting, man ikke længere kan i det daglige. Og det skal i øvrigt gøres med foldevægge så man kan holde samling indendørs i vinterhalvåret. Den børneflok der skal være på ”folde”-stuen har så ikke en fast base, men skal være klar til at folde sammen efter øvrige stuers behov.
Det er nogle stresset løsninger, hvor man ikke har forholdt sig kritisk til betydningen for børnenes og personalets trivsel. Og dertil kommer at embedsfolkene erkender, at børnehaven allerede på nuværende tidspunkt er overbelagt og at der skal søges dispensation til en yderligere overbelægning.
De to næste (og sidste) forslag vedrører tilbygning, enten ved vuggestuen eller som 1. sal på børnehaven. De er skam bedre (og dyrere ikke mindst) forslag end de to førstnævnte, men helt i mål når man ikke rigtig. For når man som familie har oplevet ’glæden’ ved stor-institutioner, er man godt med på at en bevægelse i den retning er mindre hensigtsmæssig. Og det skaber ikke en attraktiv by for børnefamilier.
Hvis vi vil den gode hverdag for vores børn, hvor de er i trygge rammer, hvor personalet kender hvert eneste barn og hvor vores børn er i trivsel, så må vi holde fast i, at antallet af børn i børnehaven skal ned og at der er et reelt behov for bygning af børnehave nr. 2… En plan man ved tidligere lejlighed skrottede. Til skade for det gode børneliv og byen.
Vi finder penge til- og skaber muligheder for mange ting i Helsingør Kommune. Lad os nu spørge hinanden, hvordan vi skaber et ordentligt børneliv og så gøre det!
https://helsingordagblad.dk/artikel/for%C3%A6ldre-i-hornb%C3%A6k-det-er-ikke-i-orden
Helsingør Kommune udsendte den 28. april en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at BUPLs anbefalinger for normeringer i dagtilbud stort set opfyldes. I kommunens børnehaver er der 6 børn pr. 1 pædagogisk personale, præcis som BUPL anbefaler. For vuggestuerne anbefales en normering på 3 – i kommunen er tallet 3,22. Kommunens opgørelse kan jo give anledning til en vis undren rundt omkring, når nu man som forældre og personale kan se, at det forholder sig anderledes, når man fysisk står i de forskellige institutioner. Men inden der tages fat på den her ’undren’, er det nødvendigt først at vende blikket mod nogle af de rapporter, der er udfærdiget på området.
Det fremgår af en rapport fra år 2014, at normeringen på landsgennemsnit ligger på henholdsvis 6,7 for børnehaver og 3,8 for vuggestuer. Fælles for denne ældre rapport og den undersøgelse Helsingør kommune netop har foretaget er, at ingen af dem tager højde for frokostpauser, møder, planlægning af læreplaner, kontakt med forvaltning og andre opgaver, hvor personalet ikke er sammen med børnene. Undersøgelserne bygger alene på det grundlag, at personalet er mødt på arbejde. En mere intensiv undersøgelse af området fra år 2015 har medtaget de nævnte forhold og man fandt her ud af, at den reelle landsgennemsnitlige normering ligger på 11,8 børnehavebørn eller 6,5 vuggestuebørn pr. voksen. Det er i dét lys, man må formodes, at skulle forstå den offentliggjorte normering fra Helsingør kommune – at der er tale om en tilstedeværelsesundersøgelse, der undlader at medtage en række faktorer af betydning for normeringen.
For at tage fat på den nævnte ’undren’ er det nødvendigt først at gøre nogle bemærkninger til forudsætningerne bag tallene. For når man dykker ned i kommunens aktuelle opgørelse, må man for det første bemærke, at det udregnede gennemsnit bygger på opgørelserne fra institutionerne åbner til de lukker, hvilket må formodes at indebære en hvis usikkerhed i forhold til, hvornår de forskellige børn afleveres og hentes. Det kan have en betydelig indvirkning på den opgjorte normering. For det andet må man bemærke, at børnehuset Abildvænget er medtaget i den gennemsnitlige udregning af normeringen. Abildvænget tager sig blandt andet af børn med særlige behov, hvilket betyder, at de er tildelt ekstra midler til personale. Hertil kommer, at eksempelvis børnehuset Villakulla, der modtager særlige socioøkonomiske midler til at forbedre normeringen med, også er medtaget. Når man medtager Abildvænget og de institutioner, der modtager særskilte midler, fremstår normeringen selvfølgeligt bedre end den egentlig er for de øvrige institutioner. For det tredje må man bemærke, at når man ser på forholdene i tidsrummet fra kl 10:00 til kl 15:00, så er det en forudsætning, at der er et konstant generelt fravær på 16-36 procent af børnene. Altså børn der ikke er mødt i institutionen. Det vil sige, at dage, hvor de børn også er mødt ind, påvirkes normeringen væsentligt. Samlet set medfører de her forudsætninger, at kommunens opgørelse på henholdsvis 6,0 og 3,22 børn pr. voksen, må siges at være noget usikre.
Skal man derfor forstå normeringen, må man se nærmere på institutionerne. Det vil være for omfangsrigt at udfolde samtlige 25 institutioner her og jeg vil derfor nøjes med at fremhæve 3. Det fremgår af kommunens opgørelse at i Montebello, er der eksempelvis et dagligt gennemsnit på 9,0 børn pr. voksen fra kl. 09:00 til 15:00. I Rosenkilden er der omvendt et dagligt gennemsnit på omkring 5,5 fra kl. 09:00 til 13:00, hvorefter normeringen så øges til 7,0 frem til kl. 15:00. I Mariakringlen ligger tallet i stedet på 9-10,4 børn, men hvor man sænker normeringen med ekstra bemanding i tidsrummet kl. 10:00 til 12:00 til ca. 7 børn. Og det skal som tidligere nævnt erindres, at der ikke er taget højde for den tid, som personalet bruger på opgaver væk fra børnene.
I kommunens vuggestuer kan man i opgørelsen eksempelvis se, at normeringen i Snekkersten er på 5,3 børn pr. voksen fra kl 08:30 og herefter stort set stigende til 6,4 kl 15:00. I Kasserollen er normeringen dog 3,4 fra kl. 09:00 til kl 12:00, hvorefter normeringen er 4,9 børn pr. voksen. I Elverhøjen ligger normeringen på 3,8 fra kl. 09:00, hvorefter den stiger frem mod kl. 14:00 til 5,0. Og igen er det vigtigt at huske, at der ikke er taget højde for den tid, som personalet bruger på andre opgaver.
Det er vigtigt, at vi som forældre, bedsteforældre og borgere er opmærksomme på det her og får det bragt til diskussion, fordi forvaltningen og byrådet på baggrund af en samlet kortlægning af området er i gang med at udvikle en masterplan med en sammenhængende vision for Helsingør Kommunes dagtilbud. Sker det med udgangspunkt i normeringen som den er udtrykt i kommunens pressemeddelelse, vil konsekvensen være, at man står med en vision, der bygger på et forkert – eller i hvert fald et ufuldstændigt – grundlag. Og når først visionen er udmøntet, vil det være ualmindeligt svært at rette op på – til skade for børnene. Den endelige analyse fra forvaltningen foreligger endnu ikke, men skal analysen være brugbar og ikke bare ressourcespild, er der noget, der tyder på, at der med rette må rejses nogle kritiske spørgsmål. Normeringen er klart et af de afgørende forhold for at sikre kvaliteten i daginstitutionerne, antallet af personaler betyder noget.
