Helsingør Kommune udsendte den 28. april en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at BUPLs anbefalinger for normeringer i dagtilbud stort set opfyldes. I kommunens børnehaver er der 6 børn pr. 1 pædagogisk personale, præcis som BUPL anbefaler. For vuggestuerne anbefales en normering på 3 – i kommunen er tallet 3,22. Kommunens opgørelse kan jo give anledning til en vis undren rundt omkring, når nu man som forældre og personale kan se, at det forholder sig anderledes, når man fysisk står i de forskellige institutioner. Men inden der tages fat på den her ’undren’, er det nødvendigt først at vende blikket mod nogle af de rapporter, der er udfærdiget på området.
Det fremgår af en rapport fra år 2014, at normeringen på landsgennemsnit ligger på henholdsvis 6,7 for børnehaver og 3,8 for vuggestuer. Fælles for denne ældre rapport og den undersøgelse Helsingør kommune netop har foretaget er, at ingen af dem tager højde for frokostpauser, møder, planlægning af læreplaner, kontakt med forvaltning og andre opgaver, hvor personalet ikke er sammen med børnene. Undersøgelserne bygger alene på det grundlag, at personalet er mødt på arbejde. En mere intensiv undersøgelse af området fra år 2015 har medtaget de nævnte forhold og man fandt her ud af, at den reelle landsgennemsnitlige normering ligger på 11,8 børnehavebørn eller 6,5 vuggestuebørn pr. voksen. Det er i dét lys, man må formodes, at skulle forstå den offentliggjorte normering fra Helsingør kommune – at der er tale om en tilstedeværelsesundersøgelse, der undlader at medtage en række faktorer af betydning for normeringen.
For at tage fat på den nævnte ’undren’ er det nødvendigt først at gøre nogle bemærkninger til forudsætningerne bag tallene. For når man dykker ned i kommunens aktuelle opgørelse, må man for det første bemærke, at det udregnede gennemsnit bygger på opgørelserne fra institutionerne åbner til de lukker, hvilket må formodes at indebære en hvis usikkerhed i forhold til, hvornår de forskellige børn afleveres og hentes. Det kan have en betydelig indvirkning på den opgjorte normering. For det andet må man bemærke, at børnehuset Abildvænget er medtaget i den gennemsnitlige udregning af normeringen. Abildvænget tager sig blandt andet af børn med særlige behov, hvilket betyder, at de er tildelt ekstra midler til personale. Hertil kommer, at eksempelvis børnehuset Villakulla, der modtager særlige socioøkonomiske midler til at forbedre normeringen med, også er medtaget. Når man medtager Abildvænget og de institutioner, der modtager særskilte midler, fremstår normeringen selvfølgeligt bedre end den egentlig er for de øvrige institutioner. For det tredje må man bemærke, at når man ser på forholdene i tidsrummet fra kl 10:00 til kl 15:00, så er det en forudsætning, at der er et konstant generelt fravær på 16-36 procent af børnene. Altså børn der ikke er mødt i institutionen. Det vil sige, at dage, hvor de børn også er mødt ind, påvirkes normeringen væsentligt. Samlet set medfører de her forudsætninger, at kommunens opgørelse på henholdsvis 6,0 og 3,22 børn pr. voksen, må siges at være noget usikre.
Skal man derfor forstå normeringen, må man se nærmere på institutionerne. Det vil være for omfangsrigt at udfolde samtlige 25 institutioner her og jeg vil derfor nøjes med at fremhæve 3. Det fremgår af kommunens opgørelse at i Montebello, er der eksempelvis et dagligt gennemsnit på 9,0 børn pr. voksen fra kl. 09:00 til 15:00. I Rosenkilden er der omvendt et dagligt gennemsnit på omkring 5,5 fra kl. 09:00 til 13:00, hvorefter normeringen så øges til 7,0 frem til kl. 15:00. I Mariakringlen ligger tallet i stedet på 9-10,4 børn, men hvor man sænker normeringen med ekstra bemanding i tidsrummet kl. 10:00 til 12:00 til ca. 7 børn. Og det skal som tidligere nævnt erindres, at der ikke er taget højde for den tid, som personalet bruger på opgaver væk fra børnene.
I kommunens vuggestuer kan man i opgørelsen eksempelvis se, at normeringen i Snekkersten er på 5,3 børn pr. voksen fra kl 08:30 og herefter stort set stigende til 6,4 kl 15:00. I Kasserollen er normeringen dog 3,4 fra kl. 09:00 til kl 12:00, hvorefter normeringen er 4,9 børn pr. voksen. I Elverhøjen ligger normeringen på 3,8 fra kl. 09:00, hvorefter den stiger frem mod kl. 14:00 til 5,0. Og igen er det vigtigt at huske, at der ikke er taget højde for den tid, som personalet bruger på andre opgaver.
Det er vigtigt, at vi som forældre, bedsteforældre og borgere er opmærksomme på det her og får det bragt til diskussion, fordi forvaltningen og byrådet på baggrund af en samlet kortlægning af området er i gang med at udvikle en masterplan med en sammenhængende vision for Helsingør Kommunes dagtilbud. Sker det med udgangspunkt i normeringen som den er udtrykt i kommunens pressemeddelelse, vil konsekvensen være, at man står med en vision, der bygger på et forkert – eller i hvert fald et ufuldstændigt – grundlag. Og når først visionen er udmøntet, vil det være ualmindeligt svært at rette op på – til skade for børnene. Den endelige analyse fra forvaltningen foreligger endnu ikke, men skal analysen være brugbar og ikke bare ressourcespild, er der noget, der tyder på, at der med rette må rejses nogle kritiske spørgsmål. Normeringen er klart et af de afgørende forhold for at sikre kvaliteten i daginstitutionerne, antallet af personaler betyder noget.
