I en tid hvor et begreb som ”arealoptimering” bæres frem af ensidige økonomiske argumenter er det tvingende nødvendigt, at stoppe op og spørge om retningen, der sættes, er den rigtige.
Prognoserne for børnetallet i kommunen er opad gående, hvorfor den gennemførte arealoptimering på daginstitutionsområdet kan siges at have været en kortsigtet fornøjelse.
Byrådsmedlemmerne og forvaltningen barsler med ideer som at åbne daginstitution i gamle SFO-lokaler og udvidelse af eksisterende dagtilbud i kommunen.
For - eksempelvis - Hornbæks vedkommende har den førte politik medført sammenlægning af byens tidligere to børnehaver, i øvrigt i strid med daværende forældrebestyrelsers advarsler og ønsker, til et mellemstort børnehus i lokaler, der ikke er bygget til målgruppen af børn. Man gør naturligvis, hvad man kan for at indrette sig på den mest optimale måde inden for de givne rammer – det er klart, det er jo ledelsens og personalets opgave.
Men der er behov for at overveje, hvilken retning der er sat. For at blive ved Hornbæk som eksempel følger det af prognosen for børnetilvæksten, at vi er på vej mod mere end 100 børn i alderen 3-6 år og mere end 40 børn i alderen 0-2 år samlet på ét sted.
Er det kvalitet at samle vores mindste i alderen fra 0-6 år i grupper på 100 børn eller mere?
Til det er svaret nej – det er ikke kvalitet at samle småbørn i så store grupper.
I en undersøgelse foretaget af Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Århus Universitet i 2015 er hovedkonklusionen klar: ”der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet, og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Det kan derfor ikke anbefales at oprette store daginstitutioner med over 100 børn”.
Kvalitet i børnenes hverdag er mange ting, og man kan gå til det på mange måder. Eksempelvis er forvaltningen i Helsingør i gang med at implementere KIDS, der er et pædagogisk udviklingsredskab. Det er bestemt positivt, at man gør sig tanker om, hvordan man udvikler de enkelte tilbud inden for de rammer, der er til rådighed.
Og med KIDS-redskabet kan man måske også forsøge, at håndtere nogle af de udfordringer stordrift af småbørnsområdet medfører.
Men det er klart, at når man taler stordrift af småbørnsområdet, er det fordi man har placeret lodderne i vægtskålen med et fokus på besparelser og stordriftsfordele – ikke med fokus på kvalitet for børnenes trivsel og udvikling.
De overvejelser, om permanente forbedringer man har for Hornbæk ved at inddrage arealet mellem vuggestue- og børnehaveafdelingerne og opføre en ”kapacitets-tilpasnings-bygning” for at gøre plads til det stigende børnetal, er måske nok den bedste løsning i den givne ramme. Men er rammen god eller mindre god?
Som anført i førnævnte undersøgelse, er der en række udfordringer i store daginstitutioner, der gør det sværere at udmønte de pædagogiske målsætninger og intentioner i den konkrete dagligdag. I de små institutioner er der færre af disse udfordringer, og børnenes muligheder for trivsel, udvikling og læring bliver dermed bedre.
Lad os have en dialog om, hvordan vi fremadrettet får etableret attraktive dagtilbud inden for rammer, der understøtter fortællingen og visionen om Helsingør Kommune som en attraktiv bosætningskommune, som et attraktivt sted at slå sig ned og etablere familie – og ikke blot endnu en kommune med stordriftsinstitutioner.
