BLIV FRIVILIG
BLIV FRIVILIG
10. oktober 2019
af Daniel Boalth Petersen

BUDGETFORLIG

Så har vi indgået BUDGETFORLIG, der skal skabe balance i økonomien.

MINIMUMSNORMERINGER

Jeg er særligt glad for, at det er lykkes os at finde midler til at indføre minimumsnormeringer. Det betyder 3 børn per voksen i vuggestuen, og 6 børn per voksen i børnehaven. Minimumsnormeringen indføres over en 2 årig periode, hvilket betyder, at ordningen med minimumsnormeringer vil være fuldt indfaset i 2022. Lederne tælles ikke med i normeringen.

Det betyder bedre muligheder for nærhed, omsorg og de vigtige relationer mellem børn og voksne i dagligdagen i vores dagtilbud - og det har stor betydning for børnenes udvikling og giver varige positive effekter resten af livet for det enkelte barn.

Aftalen betyder også, at eksisterende midler til kompetenceudvikling i de kommende år i højere grad fokuseres på at uddanne vores medarbejdere til at arbejde med de børn, der har nogle særlige udfordringer og behov for ekstra støtte.

ANDRE TILTAG

Budgetforliget er omfattende - men her enkelte nedslag:

* Der sker en nettotilførelse af midler til ældre- og det specialiserede område.
* Nye undervisningstavler fra skoleåret 2020/2021
* Fritidstilbud til børnene i L-klasserne
* Permanente natherberg i vinterhalvåret
* Fast årlig klima- og bæredygtighedspulje, hvor fokus er på mindre CO2 udledning såvel som klimatilpasning og bedre bæredygtighed
* I kommende år bygges flere almene boliger med fokus på seniorbofællesskaber
* Etablering af yderligere et plejehjem
* 4,2 mio. kr. årligt til at dække vækst i opgaver omkring sygeplejen i hjemmeplejen
* 2,9 mio kr til at dækkede de øgede plejebehov hos plejehjemsbeboerne
* Yderligere 5,0 mio. kr. til SOSU-uddannelserne
* Infrastrukturen i Espergærde udbygges
* 88 mio.kr. til etablering af en ny svømmehal

HVAD UNDGIK VI?

Vi undgik mange af de forskellige besparelsesforslag, der var på bordet, som at hæve klassekvotienter i skolerne, besparelser på Kulturhus Syd, yderligere takststigning i svømmehal og meget andet.

Men ikke alle kunne vi komme udenom, det betyder blandt andet takststigning i SFO, omdannelse af Abildvænget fra bibliotek til kulturhus, bytakst for flextur hæves til kr. 48,00, kommunens administration beskæres og meget andet.

Mine mærkesager

For mig handler politik om at skabe en positiv udvikling – i alle livets stadier og forhold. Men skal jeg pege på fire ting vil jeg udvælge børnene, klimaet, kulturen og erhvervslivet.
Hør mig præsentere mine mærkersager i videoen

Børnene

Vi har forskellige forudsætninger her i livet, men vores børn skal have de bedste muligheder for at udvikle sig og bryde den sociale arv. Det kræver gode rammer hver eneste dag.
Se mærkesag

Klima og bæredygtig kommune

Vi har et særligt ansvar for vores fælles klima og miljø. Vi har i fællesskab sat os nogle ambitiøse mål og dem skal vi indfri.
Se mærkesag

Erhvervsliv

Når vores erhvervsliv klarer sig godt, klarer vi os godt som kommune og det er blandt andet med til at skabe jobs. Som kommune skal vi sikre gode rammebetingelser. 
Se mærkesag

Vil du vide mere om mine mærkesager for en bedre Helsingør Kommune?

crossmenuarrow-right