Vi skal være en attraktiv kommune for børnefamilier. Men hvorfor? I bund og grund handler det om at løse nogle grundlæggende udfordringer i kommunen, der handler om demografi og økonomisk bundlinje.
Og vi sælger den godt – altså kommunen - Kronborg, strand, skov, byliv og kulturliv. Men som det fremgår af Dagbladet, så ser virkeligheden noget anderledes ud, når hverdagen skal tilrettelægges for den tilflyttende børnefamilie. Der er ikke institutioner til, at man kan tage udgangspunkt i barnet, og stille spørgsmålet i den enkelte familie – hvad er rigtigt for vores barn? I stedet bliver det et mere pragmatisk spørgsmål om, hvad der kan lade sig gøre.
Og når dét er resultatet af flere års arbejde med visionen om at være en attraktiv børnefamiliekommune, så har man ikke forstået, hvad der sætter børnefamilier i bevægelse. For hvis ikke der er ordentlige forhold for børnene, så er der ikke ordentlige forhold for en væsentlig bestanddel af børnefamilien.
Freia Dam rammer rigtigt, når hun peger på dagplejeudfordringen. Dagplejerne er med til at løfte børneopgaven, men alligevel har vi sørget for, at adgangen er økonomisk ulige, ligesom vi nægter at oplyse om deres eksistens, og med disse konkurrenceforvridende foranstaltninger og misbrug af dominerende stilling forsøger vi ”at tage livet af dem”, i stedet for at anerkende, at de - dagplejemødrene - er en vigtig del af løsningen. Det skal vi gøre anderledes.
Der er masser af forskning om tidlig indsats, der viser hvorfor gode normeringer er vigtige – både menneskeligt og økonomisk. Alligevel har vi institutioner med dårlige normeringer, det har vi vist i mere end to år – uden at handle på det. Vi har også institutioner med gode normeringer, men skal vi være attraktive for børnefamilier, så må vi have løsningsorienteret fokus på det, der fungerer mindre godt. Og det her skal vi gøre bedre.
I skolerne i Helsingør tvangsopløser vi tilsyneladende skoleklasser henover hovederne på forældrene. Ikke af faglige årsager fordi det giver mening for det enkelte barns dannelse, relationer og faglige udvikling, men bare sådan af princip. Samtidigt efterlader vi unødvendigt mange af vores børn med matematiske udfordringer efter 10 års skolegang. Der er nogle udfordringer her vi i højere grad skal have fokus på at få løst.
Og sådan kunne man blive ved.
Vi har en god vision, vi har nogle gode og spændende fysiske rammer med Kronborg, strand, skov osv. Men vi må i langt højere grad have fokus på indhold i hverdagen for vores børn og unge, hvis vi vel og mærke ønsker at tiltrække og fastholde børnefamilier i kommunen. Det afgørende er, at børnene trives og har en god udvikling. Opleves virkeligheden ikke sådan i den enkelte familie, så er salgstalerne forgæves og ergo spildte. Vi har med visionen forpligtet hinanden til at handle på udfordringerne og derved levere et godt børneliv.
